Min side
Bor du på en af øerne, eller benytter du ofte Lolland Færgefart, kan du med fordel oprette et login til "Min side" på bookingsiden. På "Min side" kan du ændre, flytte eller annullere din booking.
Sådan opretter du login til "Min side":
- Klik på login-knappen "Min side" øverst på bookingsiden (teambooking.dk)
- Vælg funktionen "Opret dig".
- Indtast din mailadresse.
- Indtast en valgfri adgangskode.
- Tryk på "Opret dig" - herefter modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte, at mailadressen er korrekt. (Tjek evt. dit spamfilter, hvis du ikke modtager e-mailen i din indbakke).
- Herefter kan du begynde at bruge "Min side".
Når du er logget ind, kan du se alle dine fremtidige bookinger, dine tidligere rejser og lave en ny reservation.
Ønsker du at komme tilbage til booking-forsiden, skal du klikke på firkanten øverst i højre hjørne.
Slet din brugerprofil
Ønsker du ikke længere at have en profil på "Min side", kan du kontakte Lolland Færgefart for at få profilen og dine data slettet.
Kontakt Lolland Færgefart på mail: faerger@lolland.dk
Læs om, hvordan dine personoplysninger ved Lolland Færgefart bliver behandlet.
Opret genvej til ”Min side” på mobiltelefon
Du kan oprette en genvej til ”Min side” på din mobiltelefon på følgende måde, alt efter om du har en iPhone eller en Android. Visningen kan se forskellig ud, alt efter hvilket styresystem du har.
Sådan opretter du en genvej på iPhone
- Åbn browseren på din telefon og gå ind på Min side via bookingsiden. Log på med dit brugernavn og password.
- Find "Del-knappen" ved at holde fingeren på skærmen.
- Tryk på "Føj til hjemmeskærm".
- Tryk på tilføj.
Sådan opretter du en genvej på Android
- Åbn browseren på din telefon og gå ind på Min side via bookingsiden. Log på med dit brugernavn og password.
- Tryk på de tre lodrette prikker.
- Tryk på "Føj til startskærm".
- Tryk på "Installer" eller "Opret genvej".