Om færgestrategien

Baggrund og formål

Lolland Kommune har haft ansvaret for færgedriften til Fejø, Femø og Askø siden strukturreformen i 2007. Før da var det Ravnsborg og Maribo Kommuner, der stod for opgaven. Siden 2007 er kommunens serviceniveau steget løbende – særligt i coronaperioden – alt imens øernes befolkningstal er faldet. Det har skabt behov for en servicetilpasning, hvor kommunens serviceniveau tilpasses den aktuelle befolknings størrelse.

Samtidig står det klart, at kommunens færger alle er af ældre dato. I 2018 anmodede øernes repræsentanter via Økontaktudvalget derfor om, at færgernes stand blev vurderet i forhold til den forventede levetid. Der var bred enighed om, at de var ved at være gamle. Det blev startskuddet til en række undersøgelser af blandt andet færgerne og færgelejernes stand, økonomi, befolkningsudvikling, brugernes ønsker og meget andet.

I 2021 lancerede Trafikstyrelsen en pulje til brug for grøn omstilling af danske indenrigsfærger, og på baggrund af de undersøgelser, der var sat i gang i 2018, valgte Lolland Kommune at søge om støtte til at udskifte færgen M/F Femøsund. Året efter – i 2022 – fik Lolland Kommune tilsagn om støtte fra puljen på 26,711 mio. kroner.

Beløbet dækker dog kun en mindre del af de samlede udgifter. De første overslag viste, at en ny færge ville koste mere end 100 mio. kr., og senere beregninger har vist, at der også skal bruges penge på fremføring af strøm til ladeinfrastruktur, tilpasning af færgelejer m.m. Det samlede beløb er således snarere 180 mio. kr.

Det har skabt behov for få en samlet strategi for færgefartens fremtid og udvikling. En plan, der kan sætte ramme og retning for både investeringer og finansiering af en ny færgeløsning, såvel som for fremtidens serviceniveau, økonomi og drift. Præcis som man kender det fra andre områder – f.eks. når der skal fastlægges nye skolestrukturer eller investeres i nye plejeboliger.

På den baggrund vedtog byrådet, som et led i budgetaftalen for 2023, at der skulle udarbejdes en ny færgestrategi.

Formål

I september 2023 blev den nye færgestrategi vedtaget. Den havde til formål at sikre, at Lolland Kommunes færgefart blev moderniseret, driftsomkostningerne nedbragt med 5 til 10 mio. kr. årligt, og en grøn omstilling af færgerne implementeret. Blandt andet ved brug af færre færger, færre afgange og ændrede ruter.

Der var primært fokus på tre forhold:

• Ny færge: Kommunens færger er fra henholdsvis 1992, 1996 og 2001. De har derfor en begrænset restlevetid, og der vil inden længe være behov for at investere i mindst en og måske to nye færger.
• En grønnere løsning: I kommunens Klima- og Energiplan fra 2021 er det besluttet, at færgedriften skal gøres grønnere ved at omstille fra diesel til elfærger som et led i at reducere den samlede klimabelastning.
  • Bemærk: Lolland Kommune er blandt de kommuner i Danmark, der har den højeste andel af grøn strøm. Hvis man måler på CO₂-udledning ved én produceret kilowattt-time, har Lolland det laveste årsgennemsnit i Danmark på 10 gram/kWh i 2023. CO₂-belastningen er således lavere på Lolland end i andre kommuner. Det skyldes en stor lokal produktion af vedvarende energi.
• Økonomi: Lolland Kommunes økonomi er generelt under pres og områdets befolkningstal falder. Der er derfor behov for at balancere kommunens serviceniveau, så det matcher både økonomi og befolkningsudvikling.

Proces og borgerinddragelse

Som et led i arbejdet med en ny færgestrategi blev der i foråret 2023 nedsat en projektorganisation med en styregruppe og fire arbejdsgrupper.

De fik til opgave at arbejde med henholdsvis:

• Økonomien på færgeområdet.
• Færgelejer og færger.
• Design af fremtidige sejlruter og afgange.
• Idekatalog for udviklingstiltag.

I arbejdsgrupperne fik repræsentanter fra øerne og andre interessenter mulighed for at være med og bidrage med info om blandt andet de lokale forhold, ønsker og behov.

Der blev undervejs blandt andet set på økonomi, ruter, passagertal, rejsemønstre, ny forskning, regler og lovgivning. Desuden hentede politikerne inspiration via en studietur til Svendborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner.

På den baggrund udarbejdede administrationen et beslutningsoplæg til politikerne om en ny færgestrategi.

Politisk vedtagelse

Det er byrådet i Lolland Kommune, der har truffet beslutning om den nye færgestrategi. Det skete i september 2023.

I juni 2023 blev det første forslag til en ny færgestrategi behandlet i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, og efterfølgende sendt i høring hen over sommerperioden 2023.

Der indkom mere end 300 høringssvar, der blev behandlet i den videre proces.

Hovedpointer fra færgestrategien

Med færgestrategien er fire hovedpunkter besluttet:

• Køb af ny færge: Der skal indkøbes en ny, grøn el-færge som erstatning for færgen M/F Femøsund. På sigt skal der desuden tages stilling til, om færgen M/F Christine skal ombygges, så den bliver eldrevet, eller om den skal erstattes af en ny elfærge.

• Antallet af færger reduceres: Reservefærgen Smålandshavet er allerede solgt, og Askø-færgen skal også sælges, når den er udtjent. Dog senest i 2030. Dermed skal de tre øer fremover betjenes af to færger i stedet for tre. Hver ø har således ikke længere sin egen færge.

• Antallet af afgange reduceres: I første omgang er antallet af afgange i døgnets ydertimer, i weekenden, på helligdage og i vinterperioden reduceret pr. 1. marts 2025. Det er perioder, hvor der er få passagerer.

• Ændrede sejlruter: Alle færger skal fremover sejle fra Kragenæs. Også færgen til Askø, der tidligere primært afgik fra Bandholm. Dermed kan driften optimeres og både personale og færger udnyttes mere fleksibelt på tværs af de tre ruter.

Det ventes, at de nye beslutninger vil resultere i en samlet besparelse på 5-10 mio. kroner.

Færger

Lolland Færgefart havde ved vedtagelse af færgestrategien i september 2023 følgende færger til at betjene øerne Askø, Femø og Fejø:

• M/F Christine
  • Den betjener ruten mellem Kragenæs og Fejø.
  • Den er bygget i 2001.
  • Den kan rumme 28-30 biler og op til 147 passagerer.
• M/F Femøsund
  • Den betjener ruten mellem Kragenæs og Femø.
  • Den er bygget i 1996.
  • Den kan rumme 15-18 biler og 98 passagerer.
• M/F Askø
  • Den har tidligere primært sejlet mellem Bandholm og Askø, men sejler nu fra Kragenæs.
  • Den er bygget i 1992.
  • Den har plads til 14 biler og 95 passagerer.

Herudover rådede kommunen over en reservefærge – M/F Smålandshavet – men den er solgt i 2025.

Hvorfor er det nødvendigt at investere i nye færger?

Lolland Kommunes færgefart har udsigt til, at der vil komme ekstra udgifter til både vedligeholdelse og investeringer i grønnere løsninger i de kommende år.

Cowi har vurderet, at levetiden for en færge typisk er cirka 30 år. Herefter vil den være klar til enten at blive skiftet ud eller kræve investeringer, der kan forlænge deres levetid.

Da både M/F Askø og M/F Femøsund er af ældre dato og sejler de længste distancer, er det formålstjenligt at udskifte dem med én elfærge, da forbruget af diesel mere eller mindre følger distancen.

I de kommende år ventes desuden større udgifter til CO2-afgifter og stærkere krav til miljøhensyn, som ikke kan imødekommes med de nuværende tre færger, der alle er drevet af dieselmotorer.

Hvad er besluttet?

Som et led i den nye færgestrategi er det besluttet:

• At indkøbe en ny eldrevet færge som erstatning for færgen M/F Femøsund.
• At observere vedligeholdelses- og driftsudgifterne for færgen M/F Askø. Det ventes, at udgifterne til reparationer kan blive store og uforudsigelige i de kommende år, og der er derfor fokus på at finde det balancepunkt, hvor det ikke længere giver mening at investere i fortsat vedligeholdelse. Når færgen er udtjent, skal den sælges. Dog senest i 2030.
• At tage stilling til betjening af Fejøruten senest i 2028. Her ventes en ny statslig pulje at åbne – når kriterierne for denne foreligger, skal der tages stilling til, om færgen M/F Christine skal ombygges, så den bliver eldrevet, eller om den skal udskiftes til en ny elfærge.
• At holde muligheden åben for at indkøbe en ny eldrevet motorbåd, som kan være et supplement til de to tilbageværende færger – M/F Christine og den nye elfærge.

Senest når den nye elfærge er indkøbt, og M/F Askø er udtjent, vil sejladsen til de tre øer ske alene med den nye elfærge og færgen M/F Christine (som enten bygges om til el eller skiftes ud med en anden elfærge). Plus eventuelt den eldrevne motorbåd som supplement.

Køb af ny færge

Næste skridt er at indkøbe en ny færge.

En af mulighederne var at benytte konceptet ”Danske Standardfærger”. Det var på det tidspunkt en leasingløsning, hvor den nye el-færge blev ejet af Danske Standardfærger og leaset for en 20-årig periode med en estimeret leasingafgift på cirka 7 mio. kroner pr. år. Den løsning har Lolland Kommune valgt ikke at gå videre med – blandt andet fordi konceptet alene dækkede design af færge og ladearm, og ikke f.eks. opgaven med at ombygge færgelejer eller fremføre strøm til opladning i Kragenæs.

I stedet blev det OSK Design, der fik til opgave at foreslå en helhedsløsning, der både dækker design af elfærge, fremføring af strøm, klargøring af færgelejer, rampesystemer mm. På den baggrund blev det første forprojekt til en ny elfærge præsenteret i april 2025.

Næste fase er at indgå aftale med en totalrådgiver, som kan stå for den endelige projektering, design, udbud og godkendelse af et nyt færgebyggeri, opdatering og harmonisering af færgelejerne og fremføring af den nødvendige el-infrastruktur.

I juni 2025 blev en bevilling til rådgiverydelser således godkendt i byrådet.

Renovering af M/F Christine

En vurdering af færgernes restlevetid har vist, at færgen M/F Christine er et godt fartøj, som er værd at holde i fortsat drift.

Færgen skal dog vedligeholdes. En af de mest presserende vedligeholdelsesopgaver er en udskiftning af færgens azimutter, der er en del af styresystemet. Derfor indkøbes en ny propellerpakke inklusive nye propeller, kardanaksler, hydraulikenhed, styretavler og styrehåndtag.

Det gøres på baggrund af byrådets beslutning den 26. juni 2025 om en bevilling til renovering af styresystemet på M/F Christine.

Ruter

Som et led i den nye færgestrategi er færgefartens tre ruter ændret. Hvor der før sejlede en færge fra Bandholm til Askø, afgår ruten nu fra Kragenæs. Alle tre ruter bliver derfor nu betjent fra Kragenæs Havn.

Det betyder, at både færger og personale kan udnyttes mere fleksibelt på tværs af de tre ruter.

Når Askøfærgen er udtjent, skal den sælges. Dog senest i 2030. Herefter skal den nye elfærge betjene både Femø og Askø.

Det sidste skal ikke være som såkaldt strengsejlads, hvor man sejler fra en ø videre til den næste, men som enkeltture frem og tilbage mellem Kragenæs og øerne. Det giver færre afgange pr. dag, men en kortere sejltid, end hvis man valgte en løsning med strengsejlads.

Rejsetid

Overfartstiden fra Kragenæs til Femø er den samme som før – med 55 minutter. Til Fejø tager turen 18 minutter.

Rejsetiden til Askø er med den nye færgerute fra Kragenæs på cirka 40 minutter. Det er 10 minutter længere end før, svarende til 2 sømil.

Trafikforhold

Ved at samle alle afgange i Kragenæs kan der komme ekstra trafik i området omkring færgelejet i Kragenæs. Vejenes stand og forløb er derfor blevet vurderet, og det ventes ikke at give problemer.

Kommer man fra øst, vil der være ekstra kørsel til Kragenæs, mens distancen er blevet kortere, hvis man kommer fra vest.

CO2-udledning ved ændret rute

I arbejdet med den nye færgestrategi har det været fremme, at Askøfærgens ændrede sejlrute vil føre til en øget CO₂-udledning, når sejlturen bliver længere. Det er korrekt, men der er i den nye færgestrategi lagt vægt på at opnå en reduktion på andre områder – den længere sejlrute modsvares af færre afgange og brug af en grøn elfærge. Det samlede CO₂-regnskab er dermed stadig en reduktion.

Natura 2000-område

En del af området er et Natura 2000-område.

Færgernes ruter er dog planlagt således, at de kan gennemføres inden for de godkendte sejlrender, der i forvejen er udlagt i området og som også benyttes af andre skibe. Herunder også fragtskibe.

Sejlplan

Med den nye færgestrategi er det besluttet at reducere antallet af afgange.

Blandt andet fordi:

• Der er behov for at tilpasse kapaciteten, så der opnås en højere belægningsgrad på de tilbageværende afgange.
• Kommunens serviceniveau er aldrig blevet tilpasset den faldende befolkningsudvikling. Siden 2007 er antallet af afgange steget – særligt i coronaperioden – alt imens både antallet af borgere på øerne og antallet af passagerer/personbiler er faldet.
• Det er antallet af ture, der er den største udgiftsdrivende faktor i færgefarten. Færre afgange kan dermed bidrage til at sikre den nødvendige besparelse.

Baggrund

Beslutningen bygger på flere analyser:

For det første har man sammenlignet Lolland Kommunes betjening af de tre øer med andre kommuners betjening af lignende øer.

• Tabel 1 viser, at Lolland Kommune hidtil har haft flere daglige afgange end andre kommuner med lignende færgefart.
• Flere kommuner skelner desuden mellem sommer- og vinterperioderne, og har færre afgange om vinteren, mens der i Lolland Kommune hidtil har været samme besejling hele året rundt. (Det er dog ændret fra vinteren 2024/25, hvor der er indført en vintersejlplan med færre afgange og oplægning af færgen M/F Askø i weekenderne).

For det andet har man set på, hvordan antallet af passagerer fordeler sig.

• Her er billedet næsten det samme for alle tre ruter: Der er markant flere passagerer om sommeren end om vinteren, og flest passagerer på afgangene midt på dagen. Herudover er der mange pendlere om morgenen og ved fyraften.
• Nogle afgange har ingen eller meget få passagerer – det gælder især i de sene aftentimer og i de tidlige morgentimer.
• Se det samlede materiale om passagertal på side 23 i bilag "Forslag til strategi for Fremtidens Færgefart i Lolland Kommune" fra byrådets dagsorden i september 2023 (PDF)

For det tredje har man vurderet befolkningens størrelse og udvikling.

• Tabel 2 viser, at historisk har befolkningsudviklingen på øerne været negativ i mange år. I år 2007 havde øerne til sammen 772 borgere, i 2025 er samme tal 595. Det er en befolkningsnedgang på 22,9%, siden Lolland Kommune blev etableret.
• Tabel 3 viser befolkningsprognosen, som den så ud i 2023, hvor færgestrategien blev vedtaget. Det fremgår, at befolkningstallene på de tre øer alle ventes at falde i de kommende år. Den seneste befolkningsprognose viser omtrent samme udvikling.
  

For det fjerde har man set på antallet af færgeafgange.

• Tabel 4 viser antallet af daglige enkeltsejladser. Der er siden år 2007 sket en stigning i antallet af sejladser på 11,9%. Fra 21.556 i 2007 til et toppunkt på 26.460 i 2023, før tallet faldt i 2024 til 24.116.
• Fordelt på de tre øer er antallet fra 2007 til 2024 steget med henholdsvis 16,1% til Askø, 11,3% til Fejø og 9,1% til Femø.
• Der er særligt sejlet ekstra i årene 2020-2023, hvor landet var lukket ned i større eller mindre grad på grund af corona. Det gælder især til Askø og Femø.
• Tabel 5 viser antallet af passagerer. I 2007 var der samlet for de tre øer 267.000 passagerer, i 2024 var samme tal 241.000. Det er et fald på 26.000 passagerer, hvilket svarer til 9,7%.
  
• Tabel 6 viser antallet af personbiler. Her var tallet 129.006 i 2007 og 123.493 i 2024. Det er et fald på 5.513 personbiler, hvilket svarer til 4,3%.
  
• Tabel 7 og 8 viser belægningen for både passagerer og personbiler. For passagerer er tallet faldet fra 12,4 i 2007 til 10,0 i 2024. For personbiler er tallet faldet fra 6,0 til 5,1.

Den nye sejlplan

Med den nye færgestrategi er der fra 2024 reduceret i sejlplanerne. Antallet af afgange er dermed samlet set tilbage på et niveau som i perioden umiddelbart før corona.

Der er taget hensyn til, at den samlede kapacitet fortsat skal kunne håndtere det samlede behov – altså den samlede mængde af gods og passagerer.

Afgangene er prioriteret således, at der i størst mulig grad er taget højde for:

• Hensynet til de tekniske forhold; F.eks. sejltider, havnetid og personalets arbejdsforhold.
• Hensynet til pendlere og skolebørn, blandt andet med tilpassede afgange morgen og eftermiddag på hverdage.
• Hensynet til sommerhusgæster, f.eks. med afgange fredage og søndage, der bliver tilpasset årstiden og den forventede trafik.
• Hensynet til borgere, der har brug for hjemmepleje og sundhedsydelser; Blandt andet med afgange for hjemmeplejen hele ugen.
• Hensynet til landbrug og erhverv: Her tilpasses sejlplanerne i dagtimerne således, at landbrugserhvervet kan komme fra øerne med afgrøder i roesæsonen (fra november til januar), under høst (fra juni til august) samt i frugtsæsonen (fra august til september). Ekstra sejladser uden for sejlplanen kan indsættes mod gebyr, hvis det ikke generer den eksisterende rutesejlads.

Sejlplanerne bliver løbende justeret. Se den aktuelle sejlplan på færgefartens hjemmeside. Samme sted kan du også tilmelde dig en sms-service, hvor du får direkte besked, hvis der sker ændringer i sejlplanen.

Færgelejerne

Lolland Kommune har flere forskellige færgelejer til brug for færgefarten til Femø, Fejø og Askø – Der er to i Kragenæs, to på Fejø, et på Askø og et leje samt et nødleje på Femø. Før den nye færgestrategi blev vedtaget, var der desuden et lejet færgeleje i brug i Bandholm, men det er ikke et færgeleje, som Lolland Kommune ejer.

Alle færgelejerne er bygget i 1950-60 og er dermed af ældre dato. De vil derfor kræve nye investeringer, uanset hvilke færger, der skal tilgå dem. Desuden er de forskellige – med forskellige rampesystemer – og det er derfor ikke alle færger, der kan tilgå alle færgelejer. F.eks. kan færgen M/F Christine ikke tilgå havnen på Askø.

Det har skabt et behov for i de kommende år at renovere og harmonisere de færgelejer, der skal bruges, så de kan tilgås fleksibelt af alle færger.

Hvad er besluttet?

Med den nye færgestrategi er det besluttet:

• At færgelejet i Bandholm kun skal bruges som reserveleje.

• At tilpasse færgelejerne, så alle færgelejer kan tilgås af den nye elfærge, der skal erstatte færgen M/F Femøsund. Der vil desuden blive behov for at etablere nye ladeanlæg i Kragenæs, så elfærgen kan lades op.

• At sikre passende parkeringsmuligheder i Kragenæs for pendlere og turister til øerne.

Hvis det besluttes at indkøbe en ekstra elmotorbåd som supplement til kommunens færger, vil det desuden blive nødvendigt at sikre anlægsmuligheder i havnene.

Prisstruktur

Som en følge af den nye færgestrategi, er der i foråret og sommeren 2025 arbejdet med at forme en ny prisstruktur.

Det skyldes blandt andet, at der efter perioden med corona har været budgetteret med et for højt forventet antal solgte billetter. Der er derfor et generelt behov for at få en bedre balance mellem udgifter og indtægter.

De nye priser

I september 2025 vedtog byrådet et nyt takstblad med virkning fra januar 2026.

De nye priser er baseret på en solidarisk model, hvor prisen til de tre øer vil blive ens. Det koster således det samme, uanset om man rejser til Fejø, Femø eller Askø. En billet til en voksen kommer til at koste 65 kroner, mens en bil vil koste 160 kroner. Begge dele tur/retur. Fastboende og børn under 12 år rejser gratis, (men skal stadig betale for bilen, hvis de rejser i bil).

Til sammenligning kostede en voksenbillet til Askø tidligere 55 kroner, til Fejø 50 kroner og til Femø 75 kroner. Prisen er dermed steget med henholdsvis 18 og 30% til Askø og Fejø, mens den er faldet med 13% til Femø. Billedet er det samme for biler, hvor prisen ligeledes er steget til Askø og Fejø, men faldet til Femø.

Rejser man ofte, kan man få rabat. Det gælder især for fastboende på øerne. Her kan man købe et månedskort til biler til 960 kroner eller et årskort til 9.200 kroner. Prisen for et månedskort svarer således til, hvad 6 enkeltture ville koste, og man får desuden 20% i rabat, hvis man vælger et årskort i stedet for et månedskort.

På niveau med andre kommuner

Som et led i arbejdet er der desuden blevet set på, hvordan de nye priser ser ud sammenlignet med andre kommuners priser for lignende rejser. Det er ikke muligt at lave en fuldstændig og korrekt sammenligning en til en, da alle øer er forskellige, men det generelle billede er, at de nye priser til Askø, Fejø og Femø falder nogenlunde i midten.

F.eks. skal man betale 120 kroner for at komme til Endelave, 70 kroner til Omø og 90 kroner til Strynø. Tre øer, der har henholdsvis 147, 137 og 216 indbyggere. For biler er samme tal henholdsvis 240 kroner til Endelave, 152 til Omø og 225 til Strynø. Det er samme niveau som de nye priser på 65 og 160 kroner til Askø, Femø og Fejø.

På erhvervsområdet er billedet nogenlunde det samme. F.eks. skal man i Kalundborg Kommune betale 160 kroner for at få en gulpladebil til Sejerø og 140 kroner til Nekselsø. Det er heller ikke væsentligt anderledes end i Lolland Kommune.

Der kan være udsving hen over året. Ovenstående tal er baseret på en hverdag i højsæsonen.

Mere enkel struktur

Med den nye model er der samtidig ryddet op i rækken af tillæg og billettyper. Det vil give en mere enkel struktur, der er let at overskue for passagerer og nem at administrere.

Som et led heri skal der ikke længere betales for olietillæg. Desuden udgår værdikort og de tidligere periodekort for motorcykler samt for perioder på 3, 6 og 12 måneder. Herudover udgår også de tidligere turistbilletter (orange billetter) for biler og autocampere i 3 eller 7 døgn, ligesom taksten for campingvogne, autocampere og motorcykler med sidevogn udgår. Fremover opkræves i stedet takst som for biler.

Der er indført en overgangsfase. Det betyder blandt andet, at de eksisterende værdikort udfases. Det vil derfor ikke længere være muligt at købe nye værdikort, ligesom salget af de nuværende årskort og halvårskort indstilles. Der kan således først købes årskort igen med virkning fra den 1. januar 2026.

Kvartalskort kan købes til de nuværende takster frem til den 1. oktober 2025 og månedskort frem til den 1. december 2025.

Økonomi

Lolland Færgefarts budget består dels af udgifter til personale, brændstof, vedligehold mv., og dels af indtægter i form af statstilskud, billetindtægter og udlejning af færge.

På udgiftssiden er den største post personale. Store driftsbesparelser vil derfor kræve, at udgiften til personale reduceres. Det kan ske med færre afgange og optimering på tværs af de tre ruter.

På indtægtssiden er billetindtægterne en væsentlig post, men de største indtægter kommer fra statstilskud.

Baseret på regnskabstal ser billedet ud som vist i tabellen nedenfor.

§20-tilskuddet

Det største statstilskud er det såkaldte §20-tilskud. Det er et tilskud, der gives som kompensation for de ekstra udgifter, som kommunen har ved at have mindre øer. Det gælder især til færgedriften, men ikke kun til færgedriften. Beløbet skal også dække andre ø-relaterede ekstra udgifter - f.eks. til ældrepleje, busdrift og vedligeholdelse af veje.

Som eksempel kan nævnes, at der i 2025 forventes ekstra udgifter på 5,1 mio. kroner til ældrepleje på øerne. Primært på grund af et højere tidsforbrug for plejepersonalet.

Tilskuddet er et generelt tilskud, der tilføres kommunen sammen med den øvrige udligning.

Det består af to dele. Et generelt tilskud – på cirka 19,2 mio. kr. i 2024 – og et forhøjet generelt tilskud – på cirka 1,5 mio. kr. i 2024. Kommunen skal redegøre for, hvordan det forhøjede tilskud bliver anvendt, men ikke for resten. Der er således ikke krav om, at hele tilskuddet går til drift af færgeområdet.

Lolland Kommune har imidlertid i årene fra 2021 til 2024 været nødt til at bruge det fulde eller den største del af §20-tilskuddet til at finansiere færgedriften.

De ekstra udgifter, der er forbundet med at levere kommunal service på øerne, er således blevet dækket af kommunens generelle budget.

Investeringsstøtten

Som en del af §20-tilskuddet modtager kommunen også investeringsstøtte. Hensigten med investeringsstøtten er at dække kommunens årlige afskrivninger på færgerne, og bidrage til enten betaling af afdrag eller opsparing til nye færger og færgeinvesteringer.

Udgifterne til en ny færge overstiger dog væsentligt, hvad investeringsstøtten kan dække.

Skal kommunen betale en tredjedel?

Tilskudsordningerne har ændret sig over tid. Før kommunesammenlægningen blev tilskuddet til færgedrift givet efter lov om Trafikstøtte. Her skulle kommunen betale 1/3 af udgifterne, staten 1/3 og amtet 1/3.

Læs den tidligere "Lov om trafikstøtte til de mindre øer" på retsinformation.dk

I 2006 kom der ny lovgivning. Her blev tilskuddet ændret til det omtalte §20-tilskud, og der er således ikke længere krav om, at kommunen skal betale 1/3 af færgernes drift.

Ny CO2-afgift

Der er fra januar 2025 indført en ny CO₂-afgift, der ventes at stige i de kommende år.

For Lolland Kommunes tre færgeruter ser billedet ud som i tabellen nedenfor.

Regeringen har lanceret en såkaldt omstillingsstøtte, der er målrettet de virksomheder og organisationer, der arbejder med aktiviteter, hvor det er svært og tidskrævende at gennemføre en grøn omstilling. Herunder blandt andet færgedrift. Støtten er på knap 2 mia. kr.

Lolland Kommune vil få 980 t.kr. i 2025 fra puljen. Dette vil stige til 1.870 t.kr. i 2029.

Puljemidlerne skal dække kommunens merudgifter til CO₂-afgift, hvorved kommunen i disse år ikke får en merudgift som følge af CO₂-afgiften.

I 2030 bliver puljen imidlertid nedlagt, men afgiften fastholdes. Der vil derfor fra 2030 være en ekstra udgift, såfremt færgerne fortsat er dieseldrevne. Hvis færgernes fremdriftsmiddel ændres til elektricitet, vil udgiften kunne undgås.

Økonomiske konsekvenser af den nye færgestrategi

Når færgestrategien er fuldt implementeret, kan de økonomiske konsekvenser opgøres til:

• 10.000 færre mandskabstimer: Besparelse på 3,6 mio. kr.
• 1.000 færre driftstimer: Besparelse på 0,4 mio. kr.
• Besparelser til mandskabsbolig mm. i Bandholm: Besparelse 0,1 mio. kr.
• Sparet drift på færgen M/F Smålandshavet: Besparelse på 0,4 mio. kr.
• Optimeringer i driften på land: Besparelse på 0,4 mio. kr.
• Samlet i 2024: Besparelse på 4,9 mio. kr.

Fra 2025, når den fulde ændring af sejlruten træder i kraft, kan der ske besparelse på yderligere 0,1 mio. kr. til havneafgifter mv. i Bandholm Havn, hvorved besparelsen kommer op på 5,0 mio. kr.

Når den nye, grønne færge er sat i drift, vil der desuden kunne opnås besparelser på drivmiddel med 1,5 mio. kr., foruden at det forudsættes, at der vil kunne ske yderligere optimeringer i driften på land med 0,4 mio. kr., i alt 1,9 mio. kr.

Herved kommer den samlede besparelse op på 6,9 mio. kr.

Bemærk: Ovenstående tal stammer fra byrådets beslutningssag i september 2023, men det er ikke alt, der er implementeret endnu, og det er derfor heller ikke alle forventede besparelser, der er opnået endnu.

Andre tilskud

Der er andre tilskud til færgefarten end §20-tilskuddet. Det gælder f.eks. ø-boordningen, Blå Landevej, Godstransport-ordningen og forskellige ad hoc-tilskud. F.eks. da der i 2021 blev vedtaget en sommerpakke. Se indtægter fra de samlede tilskud i tabellen ovenfor.

Du kan læse mere om de forskellige ordninger her:

• Ø-boordningen (PDF)
• Blå landevej (PDF)
• Godstransport (retsinformation.dk)
• Ad hoc tilskud fx sommerpakke 2021 (trm.dk)
• §20 tilskud (ism.dk)

Se desuden en oversigt og beskrivelse af de forskellige tilskud hos Sammenslutningen af danske småøer: Tilskud til kommuner med småøer – blandt andet til færgedriften (PDF)

Vil du vide mere?

Du kan finde mere information om baggrund, formål og beslutninger her:

• Budget
  • Budgetforlig 2023 - se side 12 (PDF)
• Første udkast til den nye færgestrategi:
  • Se sagsfremstilling til Klima-, Teknik- og Miljøudvalgets den 20. juni 2023
• Endelig vedtagelse af den nye færgestrategi:
  • Se sagsfremstilling til byrådet den 21. september 2023
• Ny færgestrategi i høring:
  • Læs Lolland Kommunes pressemeddelelse den 20. juni 2023: Ny færgestrategi i høring | Lolland Kommune
• Rapport fra HOK Marineconsult:
  • Vurdering af mulighederne for fremtidens færgefart i Lolland Kommune - 4. februar 2024” kan ses på referatet fra Klima-, Teknik- og Miljøudvalgets møde i februar 2024
• COWI-rapport:
  • Grøn omstilling af danske indenrigsfærger - COWI 2021 (PDF)
• OSK Design:
  • M/F CHRISTINE Færge, levetidsrapport 2025 (PDF)
• EA-Energianalyse:
  • Rapport om ”Anbefalinger til ladeinfrastruktur i Kragenæs Havn - Elektrificering af færgedrift i Kragenæs Havn” (PDF)
    
• Forprojekt til ny RoPax færge til Lolland Færgefart:
  • Se sagsfremstilling fra Klima-, Teknik- og Miljøudvalget den 7. april 2025
• Sag om totalrådgiver til færgeprojekt:
  • Se sagsfremstilling om totalrådgiver - byrådsmødet den 26. juni 2025
• Sag om anlægsbevillingssag til nyt styresystem til færgen Christine
  • Se sagsfremstilling om anlægsbevilling - byrådsmødet den 26. juni 2025
    
• Samråd i Folketinget den 28. maj 2025:
  • Indenrigsminister Sophie Løhde var indkaldt til samråd af Danmarks Demokraternes medlem af Folketinget, Sussie Jessen (Video)
• Sejlplan og SMS-service:
  • Se de aktuelle sejlplaner og info om SMS-service på lollandfaergefart.lolland.dk

Du kan læse mere om de forskellige tilskudsordeninger her:

• Ø-boordningen (PDF)
• Blå landevej (PDF)
• Godstransport (retsinformation.dk)
• Ad hoc tilskud fx sommerpakke 2021 (trm.dk)
• §20 tilskud (ism.dk)

Se desuden en oversigt og beskrivelse af de forskellige tilskud hos Sammenslutningen af danske småøer:

Tilskud til kommuner med småøer – blandt andet til færgedriften (PDF)