Har du svært ved selv at købe ind og lave mad, kan du søge om at blive visiteret til madservice.
Hvis du ønsker at søge om madservice, skal du kontakte Visitation - Ældre & Sundhed.
Se kontaktinformation og telefontider til Visitation - Ældre & Sundhed.
Maden leveres én gang om ugen på en fast ugedag, og er kølet mad. Har du ikke en mikroovn til opvarmning af maden, stiller Lolland Kommune en mikroovn til rådighed.
Ønsker du brød til maden, kan du tilkøbe ”Madpakkeordningen” fra leverandøren. Du kan også tilkøbe ekstra kartofler eller ”ugens kage” med mere.
Bor du i plejebolig, leveres maden af en kommunal leverandør, men bor du i egen bolig, kan du frit vælge om du ønsker maden leveret fra en kommunal eller en privat leverandør.
Kontakt leverandører
Hvis du vil vide mere om maden eller den leverede service, skal du kontakte leverandørerne:
Kommunal leverandør
Fælleskøkkenet
Læs mere om Fælleskøkkenet på deres hjemmeside (faelleskoekkenet.dk)
Telefon 72 41 16 00
Godkendt privat leverandør
Det Danske Madhus
Læs mere om Det Danske madhus på deres hjemmeside (detdanskemadhus.dk)
Telefon 70 70 26 46