I Lolland Kommune har jobcenteret nogle forskellige afdelinger, hvor der er gode muligheder for vilde tiltag.
Her på siden vil vi fortælle om de gode historie, som der bliver skabt i forbindelse med at vi får sat mere fokus på vores vilde natur inden for byzonerne.
Hvem er vi?
Kompetencecenteret Lolland har til huse i Nakskov. Det er en afdeling under vores jobcenter som har til opgave at lave nogle afklaringsforløb med forskellige erhvervsretninger.
En af de muligheder, som vi tilbyder, er inden for det grønne område. Derfor har det været vigtigt, at vi kunne udnytte de grønne områder vi har på vores matrikel.
I foråret 2021 begyndte der et samarbejde med Park og Vej, hvor der blev udvekslet viden og ideer.
Der er stor interesse for biodiversiteten, så det har været vigtigt, at vi kunne inddrage det i vores brugers afklaringsforløb. Vi har prøvet at dele vores grønne områder op i forskellige typer / udtryk.
Den stilrene velkomst
Når man ankommer til Kompetencecenteret, er det første man møder en stor trimmet plæne med en masse solitære træer.
Det første indtryk indbyder ikke til det vilde. Alligevel har vi valgt at beholde stammerne fra de døde træer, som ellers var meningen, vi skulle have fjernet helt. På den måde har vi fået mulighed for at tilgodese nogle insekter på arealet, samtidig med at plænen er veltrimmet.
Der vil også løbende være mulighed for, at få lavet fugle- og flagermuseredekasser, som kan placeres i træerne.
Græslabyrint og samtalerum
Førhen havde vi denne store græsplæne, som bare var en græsørken. Nu har vi fået udnyttet den til en labyrint, hvor vi har lavet nogle små samtalerum.
Her får de naturlige urter lov til at få frirum, da vi ikke har tilføjet nogle blomsterfrøblandinger. Vi har en årlig nedklipning af græsset.
På sigt har vi et ønske om, at vi kan få plantet buske og træer, så vi også kan give arealet noget mere højde. Vi kan også på den måde indkranse vores samtalerum endnu mere.